}
Spørg om sikkerhed:   

 Sikkerbil.dk - bag om stjernerne på dansk              

 Har du et spørgsmål om bilsikkerhed? Spørg  info@sikkerbil.dk                                   Tilbage til forsiden

Spørgsmål:

Hvor meget øges vægten ved en kollision?


 -   på TV2 viste man hvor farligt det er ikke at have fastspændt  indkøbene fra byggemarkedet. EuroNCAP.dk skriver også om det og nævner at en spand maling kommer til at veje 24 gange så meget. Hvordan skal det forstås? 


Foto: ADAC
Brædderne bag i bilen er allerede på vej ud gennemfrontruden og en hel kasse øl har taget samme retning. Uanset om vægtforøgelsen er 10 eller 50 gange vil situationen være katastrofal for passagererne på forsæderne.

Hvert år ser vi de dramatiske billeder fra den tyske automobilklub, ADAC's tests af faren ved ikke at fastgøre feriebage, indkøb fra byggemarkedet, vintersportsudstyr, grilludstyr, kæledyr - og selvfølgelig også bilens passagerer, korrekt. Ved en kollision, bliver selv små genstande til projektiler, der kan kvæste eller ligefrem dræbe personerne i bilen.
Testene er nogenlunde ens hver gang, men oplysningerne om, hvad genstandene kommer til at veje, er ofte forskellige. Det nævnes ofte, at det samme kan ske blot ved en hård opbremsning.

Den sidste påstand er dog noget sludder. De store kræfter opstår kun, hvis man crasher ind i et eller andet. De tekniske krav til en personbils bremser er knap 0,6 g, hvor g står for tyngdeaccelerationen. En bil med brede dæk kan på et ideelt underlag maksimalt opnå 1,1 g, hvilket vil sige, at en genstand, der ikke er fastspænd, kan fortsætte turen med 1,1 gange sin lodrette vægt.


I den seneste test oplyser ADAC at godset i bilen bliver 24 g(ange) så tungt, så en spand maling, der i stilstand vejer 10 kg under kollisionen med 50 km/t kommer til at veje 240 kg, nemlig 24 g * 10 kg.

 


Her er et svensk ekempel på , hvad genstande i bilken kommer til at veje under en kollision med 50 km/t.. Faktor 20 g er valgt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når en lille, let bil som den blå Fiat 500 kolliderer med en stor, tung Audi Q7, begge med 50 km/t, vil en 10 kg spand maling på grund af kollisionskraften komme flyvende med ca. 10 g i den store bil og 14 g i den lille fordi den lille bil skubbes bagud, mens den store bil nyder gavn af en forøget bremselængden.

Er malerspanden spændt fast vil den fortsat optræde med sin vægt på 10 kg i begge biler.
Foto: ADAC

Det næste vi så kommer til,
er oplysningen om bilens hastighed, her 50 km/t, og det er ligeledes en slem "gummiparagraf". Man ser således oplyst, at "det modsvarer, at man kører ind i en tilsvarende bil med 50km/t".
Det er for upræcist. Den rigtige formulering er "det modsvarer, at man kører frontalt  ind i en tilsvarende bil, der ligeledes kører med 50 km/t". Hvis to identiske biler rammer hinanden med hver 50 km/t svarer g-kraften ved opbremsningen nemlig til at køre ind i en mur med 50 km/t. Ikke det dobbelte, som mange tror.

Køre den omtalte bil med 50 km/t ind i siden på en anden bil, vil det, alt efter den påkørte bils styrke, formentlig svarer til at køre ind i en mur med 30 km/t.
 
Det er naturligvis af pædagogiske grunde, at man i disse tests vælger en enkel formulering, som I den seneste test fra marts 2011 (HER). 24 g er nemlig det tal, ADAC har anvendt i henhold til en tysk industri-norm (DIN) 75410.
I  en tidligere test fra 2009, fastslår ADAC, at en genstand på en testslæde, der afbremses til stopfaktor 25 g, vil kunne anses at øge sin vægt 30-50 gange.

Alle variationer kan være lige rigtige. Er den tidligere omtalte spand maling placeret i en kampvogn, der rammer en bjergside, kan g-påvirkningen komme op på 80 gange genstandens vægt eller meget mere. Bjergsiden rykker sig ikke en tomme, måske kan kampvognen klemmes en bagatel.

Regnestykket består af genstandens vægt, bilens hastigheden i kollisionsøjeblikket og opbremsningens varighed. Det er derfor en bil skal have effektive kollisionszoner, så hastigheden aftager gradvis og ikke bum, på stedet. I den aktuelle test nåedes de 24 gange vægtforøgelse efter 55 millisekunder, hvor hele forløbet strakte sig over 105 ms og herefter aftog genstandens vægtforøgelse kraftigt. Jo tættere man sidder på den løse genstand, jo mindre fart = vægt har den opnået, når man rammes. Og hastigheden er afgørende, dobbelt hastighed giver firedobbelt vægt.

Et er matematik, noget andet er på en enkel måde at få folk til at forstå faren ved de løse genstande. En kendt annonce viste for år tilbage en elefant placeret på en personbils bagsæde - for at illustrere, at hvis en voksen bagsædepassager ikke spænder sikkerhedsselen til det svare til, at personer på forsædet ved en kollision får en elefant i nakken. Ligesom det vil kunne betyde, at en person, der ikke har spændt sikkerhedsselen skal prøve at holde en elefant fra livet i strakte arme.

Leif Nielsen

 

 

www. sikkerbil.dk © 2010 • Mail: info@sikkerbil.dk